FAQ
Kan jeg tanke mit Rejsekort op?
På bibliotekerne i Tønder og Toftlund kan du få hjælp til at bestille Rejsekort samt få tanket dit Rejsekort op.
Henvend dig i skranken i vores betjente åbningstid for at få hjælp.
Vær opmærksom på at vores Rejsekort-betjening lukker 30 minutter før bibliotekets betjente åbningstid lukker.
Kan jeg kopiere på biblioteket?
Ja! På Tønder Kommunes Biblioteker i Tønder, Toftlund, Skærbæk og Løgumkloster kan man benytte kopimaskinerne til at tage kopier i formaterne A4 og A3. Du kan betale med kontanter i de opsatte pengekasser. I den betjente åbningstid kan du desuden betale med MobilePay. Du kan enten scanne til en e-mail adresse, eller du kan scanne til et medbragt medie som f.eks. et usb-stik.
Kan jeg scanne dokumenter?
Ja! På Tønder Kommunes Biblioteker i Tønder, Toftlund, Skærbæk og Løgumkloster kan man benytte kopimaskinerne til at scanne dokumenter (op til A3-format) ind til en e-mail adresse, eller du kan scanne til et medbragt medie som f.eks. et usb-stik.
Du kan scanne i både den betjente og den selvbetjente åbningstid. Du er altid velkommen til at henvende dig til personalet i den betjente åbningstid, hvis du har brug for hjælp.
Det er gratis, at scanne dokumenter.
Kan jeg printe på bibliotekerne?
Ja! På Tønder Kommunes Biblioteker i Tønder, Toftlund, Skærbæk og Løgumkloster kan man printe i A4 og A3.
Du kan printe fra din egen medbragte computer, tablet eller smartphone. Det er også muligt at benytte bibliotekets computere. Du finder en guide til print over printeren på dit lokale bibliotek. Den findes også lige her.
I den betjente åbningstid kan du betale kontant eller online med betalingskort eller MobilePay. I den selvbetjente åbningstid har du mulighed for at betale online med betalingskort eller MobilePay.
Kan jeg benytte en computer?
Ja! På Tønder Kommunes Biblioteker i Tønder, Toftlund, Skærbæk og Løgumkloster kan du benytte computere på stedet.
Hvis du har brug for at høre noget via computeren, skal du være opmærksom på, at det kun er muligt at få lyd på via et headset/høretelefoner. I den betjente åbningstid kan du låne et sæt på biblioteket, ved henvendelse til personalet.
Tryk på log ind, så åbner computeren. Hvis den skulle være blevet slukket, så tryk på den runde knap på computeren under bordet.
Computerne genstarter automatisk ved mere end to minutters inaktivitet.
Du er altid velkommen til at henvende dig til personalet i den betjente åbningstid, hvis du har brug for hjælp.
Det er gratis at benytte en computer.
Hvordan bliver jeg låner?
Har du digital signatur (MitID) og er over 18 år kan du oprette dig online. Er du under 18, skal en af dine forældre oprette dig. Det kan de også gøre med digital signatur. Du kan oprette en bruger med digital signatur her.
Har du ikke digital signatur, kan du henvende dig til personalet på dit lokale bibliotek i den betjente åbningstid. Så skal vi nok hjælpe dig med at blive oprettet som låner
Du kan læse mere om det at blive låner her.
Er der Borgerservice på bibliotekerne?
Der findes borgerguides på bibliotekerne i Toftlund, Skærbæk og Løgumkloster.
Du kan læse mere om Borgerservice og se funktioner og åbningstider på Tønder Kommunes hjemmeside her.