Voksne

Få styr på fremtidsfuldmagt og testamente

Pris
Standard: Gratis
Sted
Tønder Bibliotek
Richtsensgade 10,
6270 Tønder
Har du tænkt på, hvem der skal arve dig, den dag du ikke længere er her? Med et testamente kan man ændre den arvefordeling, som arveloven foreskriver.

Mange tror, at de som ægtefæller i forbindelse med indgåelse af ægteskabet, har sikret hinanden rent økonomisk i tilfælde af den enes død – men er det nu også sådan, det forholder sig? Og hvad med samlevende, der ingen arveret har efter hinanden – hvad gør man så?


Udover, at det er vigtigt, at man tager stilling til, om man skal have oprettet et testamente, så er det også vigtigt, at man har en fremtidsfuldmagt. I en fremtidsfuldmagt tager man nemlig stilling til, hvem der skal træffe beslutninger på ens vegne, hvis man ikke selv kan, mens man er i live.
Hvis man ikke har styr på disse emner, kan det have store konsekvenser økonomisk. 

Hvis du er nysgerrig på at høre mere om testamenter og fremtidsfuldmagter, så kom med, når vi får besøg af en advokat fra Advokatfirmaet Karen Marie & Anders C. Hansen ApS.